Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Søndag den 11.maj 2024 kl. 10.00 i Odden Forsamlingshus, Skoletoften 6, Havnebyen

Kære alle medlemmer af Strandager Grundejerforening

Bestyrelsen glæder sig til at se jer til generalforsamlingen. Vi håber, at vi bliver lige så mange som sidste år 😊

Også i år har vi vigtige ting på dagsordenen. Bestyrelsen vil fortælle, hvordan det er gået i det første år med den nye bestyrelse og de nye udvalg. Vi skal blandt andet tale om, hvordan vi sikrer, at vores dræn virker, også i fremtiden. Men også vedligeholdelsen af vores veje, stranden og badebroen er på programmet, når vores tre udvalg fremlægger, hvad der er sket på deres områder det seneste år – og hvad de tænker om fremtiden.

På generalforsamlingen skal der vælges en ny bestyrelse. De fleste af os fortsætter heldigvis, men vi kommer til at mangle et bestyrelsesmedlem, der kan stå for vores økonomi i samarbejde med Regnskabskontor Nord, som bogfører og opkræver kontingent. Opgaven er således blevet noget nemmere, end den har været tidligere: At sørge for betalinger, levere økonomisk status til bestyrelsen på bestyrelsesmøderne og udarbejde regnskab og budgetter til generalforsamlingen.

Vi håber, at der er et af vores medlemmer af grundejerforeningen, der vil påtage sig opgaven. Meld gerne tilbage, inden generalforsamlingen

Sådan tilmelder I jer generalforsamlingen

Tilmelding på e-mail til formand Anne Nimb på mail til formand@strandagerodden.dk med oplysning om navn og ejendommens adresse, samt  besked, om I ønsker at deltage i den efterfølgende frokost med øl og vand. Max. 2 kan tilmeldes fra hver ejendom.

Tilmeldingsfrist er søndag den 4. maj 

Medlemmer i Strandager Grundejerforening Sj. Odde, har adgang til generalforsamlingen.

Ved indgangskontrol og registrering skal I oplyse navn og ejendoms adresse.

Mange hilsener og på gensyn

Bestyrelsen

 

DAGSORDEN

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Beretning om foreningens virke
  4. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse (vedhæftet)
  5. Forslag fra bestyrelsen
  • Vedtægtsændringer:

Tilføjelse til vedtægterne §16 stk 5:

”Ejere, der har drænledninger gennem deres parcel, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelser og skal bl.a. friholde arealet over og omkring drænet og drænbrønde for buske og træer samt bebyggelse. Vilde roser, pil og større træer må ikke plantes inden for en af stand af 2 meter på begge sider af dræn og dræn brønde.

 Forslag til tilføjelse:

Når drænudvalget konstaterer konkrete problemer med rødder i drænrørene, gives grundejeren så vidt muligt en frist på fire uger til at fjerne de træer, der giver problemer. Er træerne derefter ikke fjernet kan grundejerforeningen lade træerne fjerne for ejerens regning”.

Ændring af vedtægten:

  • 5 stk 2: 2. Forslag fra medlemmerne eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på ordinære generalforsamlinger, skal skriftligt tilsendes bestyrelsen og være denne i hænde senest 31. marts.

Ændres til:

Forslag fra medlemmerne eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på ordinære generalforsamlinger, skal skriftligt tilsendes bestyrelsen og være denne i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

  1. Budget og kontingent til godkendelse
  2. Forslag fra medlemmerne

Forslag skal indsendes senest 14 dage før generalforsamlingen og fremlægges af forslagsstillerne.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år (2 på valg i lige år og 3 på valg i ulige år)

Sidste år blev flg valgt:

Birgitte N Bie (kasserer) Strandvænget 8                                                              På valg

Tonni Schumann, Strandbovej 21                                                             Udgår

Anne Nimb (formand), Strandbovej 4, (2 år)                                                        Ikke på valg

Jacob Laursen(drænudvalget) Brokbjergvej 3 (1 år)                                 På valg

Jostein Johnsen (fmd for Vejudvalget), Strandbovej 2 (2 år)                       Ikke på valg

Susanne Mak Dalum, Strandlodsvej, (2 år)                                                        Ikke på valg

Pernille Kjær (fmd for Strandudvalget), Strandstien 6 (2 år)                        Ikke på valg

 

  1. Valg af 2 suppleanter (vælges hvert år)
    Nuværende:

Erik Svenstrup, Strandvænget 32, 2 år

Stig Mittet, Strandbovej 12, 1 år

 

  1. Valg af 1 revisor og 1 suppleant (vælges hvert år)
    Nuværende:

Revisor: Finn Olesen, Strandhyttevej 2

Revisorsuppleant: Trine Andersen, Strandhyttevej 6

  1. Eventuelt